Wraphø i midi rundballer

Ved fremstilling af wrap-baller er det af stor betydning at ballerne ikke først ligger på marken og venter på wrapperen, sådan som de fleste maskinstationer arbejder. Så snart ballen er presset, starter der en gæring inderst i ballen der skal wrappes så hurtigt som muligt. Vor presse foretager automatisk wrapningen kun sekunder efter ballen er blevet presset. Dette sikrer dig den bedste kvalitet af dine wrap-baller.

Søholm maskinstation tilbyder dig wrapning af dit hø i midi-rundballer. Vi presser og wrappper Midi-Rundballer, 100 x 105 cm. med vor helt nye og moderne presse der presser og wrapper i en arbejdsgang.

Midi-Ballen har så tilpas en størrelse at den nemt håndteres internt, men ikke er så lille at økonomien slår revner.

Det første der afgør kvaliteten af dit hø er selvfølgelig hvad der gror på marken og hvordan den har været behandlet tidligere år.

Det er f.eks. et problem hvis marken foregående år har været slået “sjusket”. Der kan være kørt for hurtigt med slåmaskinen eller der har været sløve knive på maskinen. Det visne græs så vil være på marken vil være ved at nedbrydes og indeholder masser af svampesporer. Hvis disse svampesporer bliver pakket ind sammen med dit nye hø, risikerer du at hele wrap-ballen bliver dårlig og skal kasseres når du pakker den ud.

En slåning i begyndelsen af sæsonen vil så være nødvendigt for at undgå wrap af dårlig kvalitet. Bedst havde det været hvis marken var blevet slået omhyggeligt første gang. Når vi slår græsset bliver der anvendt korrekt kørehastighed og skarpe knive, så hurtig genvækst med nyt græs kan komme i gang.

Er din græsmark mere end 4 år gammel, skal du overveje at få den lagt om, altså pløjet op og tilsået på ny. Et større arbejde der skal udføres omhyggeligt. Brug en ansvarlig maskinstation som Søholm med speciale i netop dette. Der findes utallige græsarter, mange ikke særlig velegnet til hø. Du kan så vælge en af de nyere hesteblandinger, hvis dit hø skal anvendes til heste. Se evt. under “Solfaxi” i menuen.

Welkommen til Søholm. Er det wraphø du leder efter Så klik på maskinstation.

X